Spørgsmål og svar

Herunder er nogle af de hyppigst stillede spørgsmål vi får, og de svar vi har givet. Har du spørgsmål du ikke finder svar på her, er du velkommen til at kontakte os.

Hvad er NatDance?
NatDance er dansefester og natkluboplevelser for voksne - på forskellige venues i og omkring København. NatDance er for par og singler, venner og kolleger. Alle der vil opleve stemningen af en voksen-fest i trygge rammer. NatDance er for dig der får energi af en aften med høj musik, dans og drinks - blandt jævnaldrende. Adgang til vores events kræver billet.

Hvad gør NatDance anderledes end andre danseevents?
NatDance er skabt som en moderne natkluboplevelse for voksne. Vi fokuserer på nutidig musik i et klubformat med høj energi, stærke beats og et fyldt dansegulv. Det er ikke en 80'er parade eller temafest. Vi skaberne rammerne og indholdet til en dejlig aften, hvor du bare kan give slip og nyde festen.

Hvilken aldersgruppe henvender NatDance sig til?
NatDance henvender sig til voksne. Vi ønsker ikke at definere en specifik aldersgruppe. Det må være op til den enkelte om konceptet, musikken, tidspunktet og lokationerne er passende. Størsteparten af deltagerne er mellem 35-55 år - men det handler mere om hvordan man føler sig, end hvilken alder man har. Alle er velkomne.

Hvilken musik spiller man på NatDance?
NatDance spiller først og fremmest nutidig musik. Musikken orienterer sig primært mod house, dance-pop og club-remix universet, og kombinerer nutidens hits med remix-versioner af nogle af de store danseklassikere - som mange af os er vokset op med. Musikken på NatDance bevæger sig overvejende i spændet mellem 120–130 BPM (beats per minute). Det giver dansegulvet flow og fremdrift, og understøtter den natklub-vibe, vi ønsker. Ved nogle af vores events har vi mulighed for at åbne flere dansegulve med hver sin DJ. Det giver mere plads, bedre flow og flere muligheder for at bevæge sig rundt. Men selv når vi åbner begge sale, går NatDance-lyden igen. Vi har valgt ikke at opdele musikken i forskellige genrer eller “tema-sale”. I stedet arbejder begge DJ’s inden for NatDance’s musikalske univers – moderne house/dance med stabil puls og høj energi. NatDance handler om fællesskab. Om ét samlet dansegulv – også når vi har flere. Det er med til at sikre, at NatDance føles genkendelig – uanset hvilket af dansegulvene man står på.

Hvor afholdes NatDance?
NatDance afholdes på skiftende lokationer, hvor rammerne er trygge, og egner sig til en dejlig aften med musik, dans og bar. Størrelsen på events kan variere en del. Se det enkelte event for det specifikke venue. Har du forslag til venues som kunne være relevante for vores målgruppe, hører vi meget gerne fra dig.

Hvor ofte afholdes NatDance?
NatDance afholdes ca. en gang om måneden. Vi er løbende i overvejelser om flere events såfremt der er opbakning til det. Du kan se vores samlede udbud af events her på siden eller via vores eventside på Billetto.

Hvad tid starter og slutter NatDance?
Den kan variere. Umiddelbart er NatDance tænkt som en natklub dansefest for voksne, og hvor start- og sluttidspunktet afspejler ønsket om en fest med en masse god energi på dansegulvet og i baren. Typisk åbner dørene 22:00 og lukker 03:00... Men se det enkelte event for specifikke tidspunkter.

Hvor kan man købe billetter til NatDance?
Billetter til NatDance købes her på hjemmesiden eller via vores eventside på Billetto. Dørsalg kan som udgangspunkt ikke forventes til vores events, da det forudsætter ledig kapacitet på det respektive venue. Se igangværende billetsalg for kommende begivenheder. Billet er påkrævet for deltagelse i NatDance. NatDance har valgt Billetto som partner i forbindelse med salg af billetter. Ved køb af billet fremsendes to mails: En med selve billetten og en med dokumentation for betaling (kvittering). Billetter er unikke og ser således ud. Har du spørgsmål til din handel med Billetto, skal du rette henvendelse direkte til Billetto.

Hvad koster en billet til NatDance?
NatDance billetter koster 148,- kr. pr. stk. Dette beløb er inklusiv billetgebyr og inklusiv garderobe. Vi har bevidst valgt at NatDance billetter skal ligge i et prisleje, der er attraktivt sammenholdt med sammenlignelige events. Det føler vi skaber de bedste forudsætninger for fællesskabende voksenfester.

Hvilket venues/spillesteder samarbejder I med?
NatDance afholdes i samarbejde med udvalgte spillesteder, som kan danne rammen om en god og sikker festoplevelse. Spillestedet stiller lokaler, bar og faciliteter til rådighed, mens NatDance står for koncept, billetsalg, musik og stemning. Vi har primært events i de større danske byer, hvor der er interesse for NatDance voksenfester.

Kan man reservere bord eller siddepladser?
NatDance er først og fremmest en dansefest. De fleste venues har enkelte siddepladser eller loungeområder, men de kan normalt ikke reserveres. Vores fokus er på dansegulvet og den fælles energi i rummet. Til særlige events tilbyder vi fællesspisning som optakt til selve festen. Dette er et muligt tilkøb, men ikke en forudsætning for deltagelse i festen. Se det enkelte event for specifikke tilkøbsmuligheder.

Er der garderobe?
Ja. De venues vi samarbejder med tilbyder garderobe, og dette er som udgangspunkt inkluderet i billetprisen, hvilket fremgår af billetbeskrivelsen. Se det enkelte event for eventuelle venue-specifikke forhold.

Kan man komme senere på aftenen?
Ja. Så længe du har en gyldig billet, kan du komme ind til NatDance inden for eventets åbningstid.

Må man forlade venue og komme ind igen?
Det afhænger af det enkelte venue og arrangementets praktiske rammer. Som udgangspunkt anbefaler vi, at man bliver i venuet, når først man er kommet ind, eller laver forudgående aftale med personalet, om at man kan komme tilbage til eventet.

Hvad gør jeg hvis jeg har købt billetter, men ikke kan deltage?
Er du forhindret i at deltage, er det er muligt at videresælge billetter sikkert via Billetto. Se vejledning her: https://support.billetto.com/. NatDance tilbyder desværre ikke at tage solgte billetter retur. Du er velkommen til at forsøge med et opslag på vores Facebook-side for at gøre opmærksom på muligheden.

Hvad hvis et event eller billettype er udsolgt?
NatDance events bliver ofte udsolgt. Hvis det sker, anbefaler vi at holde du registrerer dig på venteliste i Billetto. Du kan evt. tilmelde dig vores nyhedsbrev eller holde øje med vores Facebook-side, hvor der fra tid til anden kommunikeres om øget udbud af billetter. Husk at videresalg/køb af billetter mellem private kun bør ske via Billetto. Se vejledning her: https://support.billetto.com/. ‍ ‍

Hvorfor sælger vi billetter specifikt til mænd, kvinder og par?
Der er et begrænset antal kvinde- og herrebilletter pr. event. Det er vores oplevelse at kvinder er langt hurtigere til at købe billetter til NatDance end mænd er, og derfor har vi med opdelt billetsalg bedre forudsætninger for at få en balanceret deltagersammensætning. En par-billet giver adgang for én mand og én kvinde, som ankommer sammen og går ind samtidig. Billetten scannes én gang ved indgangen og giver adgang til begge. Det er ikke en “kærestebillet” og ikke forbeholdt bestemte relationer – det kan være venner, kolleger eller to, der bare gerne vil følges ind. Formålet er enkelt: at skabe en god og naturlig balance på dansegulvet. NatDance er – og skal blive ved med at være – en voksen natklub i trygge rammer, med fyldt dansegulv og god energi. Par-billetten er et værktøj til at understøtte netop dét.

Er der krav om påklædning (dresscode) man skal kende til?
NatDance har ikke en formel dresscode. De fleste vælger en pæn og festlig stil, som passer til en aften i byen. Vigtigst er, at du føler dig godt tilpas og kan bevæge dig frit på dansegulvet – det bliver ofte varmt, når festen er i gang. Bar Af sikkerhedsmæssige årsager er fodtøj påbudt.

Kan man godt komme alene til NatDance?
Ja, absolut. Mange gæster kommer alene eller sammen med enkelte venner. NatDance er netop skabt som en tryg voksenfest, hvor det er helt naturligt at falde i snak og dele dansegulvet med andre.

Hvad hvis jeg føler mig utryg eller oplever dårlig opførsel?
NatDance skal være en tryg oplevelse for alle. Oplever du noget, der gør dig utilpas, opfordres du til at kontakte venuets personale eller sikkerhedsvagter. Vi tager alle henvendelser alvorligt og ønsker, at alle gæster kan føle sig godt tilpas på dansegulvet.

Foto- og videopolitik på NatDance
NatDance er et trygt danserum for voksne – og vi ønsker, at alle kan give slip på dansegulvet uden at bekymre sig om at blive filmet eller fotograferet. Det er derfor ikke tilladt at tage billeder eller optage video af andre gæster uden deres udtrykkelige samtykke. Du er naturligvis velkommen til at tage billeder af dig selv – så længe det sker med respekt for omgivelserne og uden at forstyrre stemningen. Professionelt og semiprofessionelt foto- og videoudstyr er ikke tilladt uden forudgående skriftlig aftale med NatDance. NatDance kan vælge at dokumentere udvalgte events via egne optagelser med henblik på at formidle stemning og fællesskab. Vi fotograferer med respekt og omtanke, og oplever du at fremgå på billeder du ikke ønsker, kan du altid henvende dig til os. 

Hvordan kommer man i kontakt med NatDance?
NatDance er som udgangspunkt et non-profit setup, og vi har desværre ikke ressourcer til at tage imod telefonopkald. Skriv i stedet en mail til os på kontakt@natdance.dk, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.